

Indfarvet Interiørolie – Linoliebutikken
fra: 475,00 kr.
Rækkevene: Ca. 10-12 m2/liter, afhængig af sugeevne og bund.
Tørretid: Overfladetør: Ca. 24 timer. Gennemhærdet: 5-7 dage.
Interiørolie Indfarvet er særligt velegnet til dig, der gerne vil pleje og mætte dit indendørs træ samtidig med, at du giver det dit personlige præg med en farve. Du kan opnå dette med vores Interiørolie Indfarvet uden træet mister sin struktur. Olien går smukt i et med træet.
Bemærk: Denne vare kan have en leveringstid på 3-4 hverdage. Er du interesseret i andre farver, så er du velkommen til at ringe til os, da vores indfarvet interiørolie kan laves i mange forskellige farver.
Indfarvet interiørolie fra Naturmaling
Indfarvet interiørolie er den ideelle interiørolie til dig, der:
- Gerne vil have en god mættende farvet olie
- Gerne vil bevare træets naturlige struktur
- Gerne vil have en olie, der lader træet ånde
- Gerne vil undgå unødvendig kemi
Interiørolie Indfarvet er til dig, der leder efter en pigmenteret olie til møbler, bordpladen eller gulvet. Olien bevarer nemlig træets naturlige udtryk, selvom træet har fået en ny farve. Så hvis du leder efter en olie, der efterlader træet med en smuk silkemat og transparent farvet overflade, er Interiørolie Indfarvet et godt valg. Farven vil selvfølgelig variere alt efter hvilket træ den bliver påført.
Interiørolien udmærker sig ved, at den består af 100 % linolie som styrker træet og gør det smudsafvisende. Linoliens molekyler er meget mindre end træets porer, og olien har derfor en unik indtrængning i træet. Under hærdningen udvider linolien sig op til 20%, så træet styrkes og dets sugeevne mindskes, men olien tillader stadig træet af ‘ånde’.
Interiørolien påføres nemt med pensel, klud, rulle eller svaber. Vær opmærksom på, at interiørolien har en lang tørretid. Olien vil være overfladetør inden for cirka 24 timer, og gennemhærdet efter cirka syv døgn. Interiørolien kan også fås som en lækker hvid olie, som du finder her eller som neutral olie.
Rengøring efter behandlingen gøres bedst med sædespåner.
Vores andet udvalg af lignende produkter kan findes her: Linolie og maling.
Er du interesseret i at se, hvad der ellers sker på Grønagergård Savværk? Så besøg vores Instagram eller Facebook side, hvor vi deler gode tilbud og billeder fra dagligdagen på savværket.
Vægt | N/A |
---|---|
Liter |
1L ,2,5L ,5L ,10L |
Farve |
Drivtømmer ,Dyb Grå ,Skagen ,Royal Green ,Varm Brun ,Sortbrun ,Sårt |
Hos Grønagergård Savværk kan du på langt de fleste produkter vælge at få dine varer som certificerede efter enten FSC- eller PEFC-mærkerne. Vi sælger primært certificeret træ med PEFC-mærket, som er mest populært.
Begge mærker står for bæredygtigt skovbrug og ansvarlig virksomhedsdrift, og forskellene på de to certificeringer er primært administrative, så for dig som kunde vil det ikke have betydning, om du vælger den ene eller den anden.
Du kan eventuelt læse mere om, hvordan vi arbejder med certificeringer på denne side.
Her kan du oliebehandle
Du kan oliebehandle alle indendørs, sugende overflader. Oftest foretager man en oliebehandling af træ. Dog kan vores Interiørolie fra Naturmaling også anvendes til blandt andet klinker og sten. Derfor kan du sagtens anvende den til flere forskellige former for oliebehandling af gulv eller anden interiør.
Det skal du bruge
Når du skal oliebehandle, har du brug for følgende:
Interiørolie
- Interiørolie Klar, som kan bruges til alle træsorter, sten og andre sugende overflader
- Interiørolie Hvid, som især bruges til lyse træsorter, hvis du ønsker at bevare et lyst udtryk
- Interiørolie Indfarvet, hvis du ønsker at farve dit materiale
Værktøj
- Sandpapir korn 180 - 240
- Pensel, rulle, klud eller svaber
- Polerpad
Rengøringsmidler
- Grundrens eller brun sæbe til rengøring af pensel
- Rengøringsmiddel - følg anvisninger og dosering på flasken
Sådan gør du
- Start med at vaske gulvet eller træet grundigt. Vask efter med rent vand. Gulvet skal herefter tørre i mindst 8 timer, indtil det er helt tørt. Hvis træet er nyt, skal det kun vaskes, hvis det er snavset.
- Hvis træet er nyt, eller hvis træet har rejst sig efter vask, slibes det let med fint sandpapir, indtil det er blødt og glat at røre ved, samt pænt at se på. Al slibestøv fjernes med støvsuger eller meget let fugtet klud.
- Hvis du foretager en oliebehandling af bordplade, og bordpladen er ny, skal den have 1 gang olie på bagsiden, inden den lægges. Når olien har suget i maks. 30 minutter, tørres det overskydende olie af og bordpladen kan monteres.
- Inden olieringen påbegyndes, omrøres Interiørolie Hvid eller Indfarvet, for at pigmentet bliver ligeligt fordelt i olien. Interiørolie Klar kan bruges uden omrøring.
- Fordel olien med en malerrulle, svaber, klud eller pensel på gulvet, træet eller bordpladen.
- Lad olien stå blank på overfladen i maks. 30 minutter. Mens olien trækker ind i træet, fordeles den jævnligt ud over træet. Hvis olien suger hurtigt ind i træet, påføres lidt mere olie.
- Når olien har trukket i 30 minutter, poleres den ned i træet med polerpad eller fnugfri klud. Fortsæt polering indtil træet er mættet.
- Tør efter med ren polerpad eller klud. Overfladen må ikke virke våd, og der må ikke ligge overskydende olie på overfladen. Nu skal olien hærde.
- Interiørolien er gennemhærdet efter 7 dage. Frisk luft og UV påvirkning fremmer hærdeprocessen. Skån overfalden så meget som muligt, mens olien hærder. Bordplader kan evt. beskyttes med plastik eller andet, når de er i brug. Når overfladen kan tørres af uden at afgive olie, er den gennemhærdet.
OBS: BRUGTE KLUDE DRUKNES I VAND ELLER LÆGGES I EN LUFTTÆT POSE SOM LUKKES, DA DE KAN SELVANTÆNDE.
Efterbehandling
Du kan foretage den daglige rengøring med Linoliebutikkens sæbespåner. Hvis du ønsker, at bevare den hvide farve fra Interiørolie Hvid, kan du efter behov tilsætte pibeler til sæbespånevandet.
Du kan vedligeholde oliebehandlingen efter behov med ny Interiørolie efter samme fremgangsmåde, som lige er blevet gennemgået i ovenstående. Selve Interiørolien skal opbevares køligt, men dog frostfrit.
Fakta om vores Interiørolie
Rækkeevne: Ca. 10-12 m2/liter, afhængig af sugeevne og bund.
Tørretid: Overfladetør: Ca. 24 timer. Gennemhærdet: 5-7 dage. Frisk luft fremmer hærdeprocessen. Skån overfalden så meget som muligt, mens olien hærder. Når overfladen kan tørres af uden at afgive olie, er den gennemhærdet.
Farve: Interiørolie Klar: Neutral - Interiørolie Hvid: Hvid
Rengøring af værktøj: Grundrens og godt varmt vand
Mal-kode: 00-1 (1993)
Opbevaring: Køligt, men frostfrit
Deklaration: Interiørolie Klar: Linolier, sikkativ - Interiørolie Hvid: Linolier, pigment, sikkativ
Du kunne også være interesseret i…

Flad pensel
fra: 40,00 kr.
Interiørolie – Klar – Linoliebutikken
fra: 205,00 kr.
Interiørolie – Hvid – Linoliebutikken
fra: 300,00 kr.Relaterede varer

Terrasseolie – Linoliebutikken
fra: 160,00 kr.
Linoliegrunder – Linoliebutikken
fra: 145,00 kr.