Bord-/bænkesæt af dansk træ med mange udtryk

Bord-/bænkesæt er ikke bare praktiske, de kan også være utroligt dekorative. Det er forskelligt for hver situation, hvor meget vægt æstetikken, praktikken og prisen skal have, men her hos Grønagergård Savværk kan du finde et bord-/bænkesæt, som passer til lige præcis dit behov.

Ikke nok med at vi har flere varianter, så kan du også være sikker på, at vores sæt er lavet af dansk træ. Vi køber det meste af vores råtræ i lokalområdet her i Gjern og resten af Midtjylland, og hvis vi skal strække os for at få noget bestemt træ, tager vi gerne ind fra resten af Danmark, men vi køber ikke noget råtræ, som er vokset uden for landets grænser.

Det klassiske bord-/bænkesæt

Vores klassiske bestseller inden for bord-/bænkesæt er Grønagergård-modellen. Vores Grønagergård bordbænkesæt er det klassiske bord-/bænkesæt, du ofte ser i alt fra skove, rastepladser og festivaller til skoler, legepladser og meget, meget mere.

De rene linjer, den velkendte struktur og de praktiske dimensioner gør den til et populært valg, når vores kunder er på udkig efter et bord-/bænkesæt, som de ved kan holde i årevis, og som ikke stjæler for meget fokus fra omgivelserne.

Dette bord-/bænkesæt er oplagt til en skøn sommeraften med god mad og et køligt glas i godt selskab, mens man nyder stemningen under åben himmel.

Sættet findes også i en udgave til børnene, nemlig Grønagergård bordbænkesæt junior.

Bord-/bænkesæt med anderledes design

Hvis man er lidt mere eventyrlysten i sit udtryk, kan man med fordel kigge på nogle af vores bord-/bænkesæt, som har et look der fylder lidt mere end den klassiske variant. Vi har tre versioner, som holder den samme grundtanke eller grundidé om funktionen fra det klassiske bord-/bænkesæt, men som “spræller” lidt mere, når man tænker på det visuelle aspekt.

Den ene version er vores Irik bordbænkesæt. Det har mere naturlige former på flere linjer og er ikke lige så stringent i looket, men påkalder en mere romantisk fornemmelse, når man kigger på det. Der er tråde tilbage til en simplere tid, hvor de store linjer gerne måtte have pynt, kroge og sving alene for æstetikkens skyld. Bænkene står frit, hvilket giver lidt friere rammer i forhold til placeringen, som kan justeres til lige præcis dine behov.

Derudover er sættet opkaldt efter den ene af vores utroligt dygtige tømrere her på savværket.

Den anden version er vores Norwin bordbænkesæt, som giver et udtryk, der ligger lidt mellem det klassiske og Irik-varianten, men som stadig er helt sit eget. Linjerne har fået vinkler, og på mange måder er det mere moderne sat sammen end de andre versioner, men det er opnået uden at miste fornemmelsen af et solidt produkt, som holder til mange timers samvær i solen for hele familien.

Også med Norwin er der mulighed for en version til børnene, nemlig Norwin bordbænkesæt junior.

Den sidste version af de klassiske opbygninger af bord-/bænkesæt er Lotus bordbænkesæt. Grebet er meget simpelt – rundede hjørner og rundede former. Resultatet er dog forbløffende anderledes, og tankerne føres let over på de smukke blomster, hvis kronblade med elegante buer danner den smukke pynt i haven. Derfor er navnet heller ikke tilfældigt på dette bord-/bænkesæt, som inviterer til at sætte sig og få en god snak og måske en tallerken koldskål, mens en sommerbrise holder temperaturen helt perfekt.

Bordbænkesæt

Når dit bord-/bænkesæt skal være et skuestykke

Vores med afstand mest imponerende bord-/bænkesæt er Wiktoria overdækket bordbænkesæt. Det flotte tag gør det til noget helt andet end de ovenstående modeller, og taget giver både mulighed for skygge og ly i tilfælde af lidt let sommerregn.

Selve bordet og bænkene minder om det design, man finder i Irik-sættet, men med et tag giver det et markant anderledes udtryk, som man ikke finder i de andre modeller. Selvom taget betyder, at der skal være lidt frihøjde, hvor man stiller det, så betyder det også, at det i langt højere grad kan fungere som en selvstændig enhed. Det kan stilles mange steder og fungere mere helstøbt end de andre modeller, fordi der er et tag, så man ikke har brug for hverken parasol mod de helt skarpe solstråler eller et halvtag hvis man vil bruge den i regnen.

Herunder kan du se vores samlede sortiment af bord-/bænkesæt

Bordbænkesæt
Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
bordbænkesæt
Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden