Tømmer hører til de større dimensioner af træ her på savværket. Det er en tommelfingerregel, at savet træ typisk er beregnet til konstruktionsarbejde, men tømmer har qua sin størrelse ofte den rolle at skulle bære dele af konstruktionen og sikre stabilitet.
Tømmerets dimensioner går tit op i tommer, altså det springer 25 mm, men de kan godt findes uden for dette system.
Til gengæld er vores tømmer mindst 63 mm i tykkelsen og kan fås i både bredde og tykkelse op til 275 mm, så det er altså potentielt nogle store stykker træ, man får med sig.
Savet eg
Pr. stk. fra: 338,75 kr.Tømmer – Gran
Pr. stk. fra: 131,25 kr.Tømmer – Douglas
Pr. stk. fra: 262,50 kr.Tømmer – Lærk
Pr. stk. fra: 193,75 kr.Dansk tømmer af høj kvalitet
Vi bruger kun tømmer, der har høj kvalitet og gode evner i konstruktioner. Derudover skærer vi kun tømmer af dansk træ, så du kan være sikker på, at dit tømmer fra Grønagergård Savværk er vokset i den danske muld. Faktisk bruger vi primært træer fra de midtjyske skove, selvom vi til tider også rækker længere ud i Jylland og på Sjælland og Fyn, når efterspørgslen overstiger udbuddet i vores nærområde.
Det betyder blandt andet, at træet ikke er blevet fragtet over lange afstande, og dermed er forbundet med større CO2-udledninger ved transport, og at du kan være sikker på, at træet er vokset op under ordnede forhold.
Ud over at træet er vokset op i Danmark, er vi også FSC- og PEFC-certificeret, hvilket blandt andet betyder, at vi besigtiger vores leverandører og sikrer omstændighederne omkring træet.
Tømmer fra Grønagergård Savværk
Når du vælger Grønagergård Savværk som din leverandør af gran tømmer, kan du være sikker på at få produkter af høj kvalitet og service, der er i top. Vi har mange års erfaring, og vores medarbejdere sikrer, at vores gran tømmer lever op til vores høje standarder.
Kontakt os i dag for at lære mere om vores træ og få professionel rådgivning til dit næste projekt. Vi står klar til at hjælpe dig med at være det rette grantræ og levere det til dig i den ønskede mængde og de ønskede dimensioner.