Her kan du anvende Terrasseolie
Du kan anvende Terrasseolie til udvendinge træterrasser i alle træsorter. I det nedenstående gennemgår vi fremgangsmåden:
Det skal du bruge
Renseprodukter:
- Trærens - til gammelt eller beskidt træ
- Algefjerner - til træ, der er angrebet af alger og skimmel
- Grundrens - til alm. rengøring af overfladen inden oliering
- Linoliesæbe - til rengøring af pensler
Malerprodukter:
- Terrasseolie
- Linoliegrunder - til nye overflader eller meget tørt og udpint træ
Værktøj:
- Afdækningspapir eller plast
- Stiv børste til afrensning af beskidte overflader
- Pensel - vælg en pensel der ikke er for stor
- Klude til aftørring af olie
Generelt om oliering med Terrasseolie
Når du skal oliere dit træ, er det vigtigt at træet er rent, tørt og fri for alger og skimmel.
Hvis overfladen er angrebet af alger og skimmel, skal du rense med trærens og/eller algefjerner (her skal du blot følge anvisningerne på produktet).
Hvis træet er nyt eller meget tørt, kan det være en god ide først at grunde med Linoliegrunder.
Terrasseolie – sådan gør du
Før du begynder at oliere:
- Træet skal rengøres inden oliering, hvis det er beskidt eller angrebet af alger og skimmel.
Ofte er rengøring med varmt vand og en stiv børste nok, men er træet meget beskidt skal du rense det med et mere effektivt produkt (Trærens eller Algefjerner). Følg anvisninger på produktet.
- Hvis træet er nyt eller meget tørt, kan det med fordel grundes med Linoliegrunder (følg anvisninger på spanden). Efter 1 time tørres den overskydende grundolie af med en klud. Efter 2 dage kan terrassen behandles med Terrasseolie.
Sådan gør du:
- Olien påføres med pensel i ikke for fyldigt lag.
- Olien skal trække ned i træet i ca. 30 min.
- Mens olien trækker ned i træet, skal du være opmærksom på om al træ hele tiden er dækket med olie. Hvis det ikke er tilfældet, skal du pensle nyt olie på de steder hvor træet suger meget.
- Efter 30 min tørres AL overskydende olie af med en klud.
Brugte klude lægges druknes i vand eller lægges i lufttæt pose, da de kan selvantænde.
- Herefter skal Terrasseolien hærde i min 1 døgn, inden terrassen skånsomt tages i brug. Terrasseolie er gennemhærdet efter ca. 1 uge.
Efterbehandling og vedligeholdelse:
En årlig rengøring i det tidlige forår vil altid pynte på helhedsindtrykket. Dette gøres lettest i fugtigt vejr.
Derudover kan du med fordel efterbehandle din terrasse 1 gang årligt med Terrasseolie. Så snart vejret er lunt og træet er tørt, er det optimalt at oliere din terrasse.
OBS: BRUGTE KLUDE DRUKNES I VAND ELLER LÆGGES I EN LUFTTÆT POSE SOM LUKKES, DA DE KAN SELVANTÆNDE.
Fakta om vores Terrasseolie
Rækkeevne: 5-6 m2/liter
Tørretid: Mindst 24 timer. Gennemhærdet: 7 dage
Fortynding: Fortyndes ikke.
Rengøring af værktøj: Linoliesæbe og varmt vand. Skyl grundigt.
Mal-kode: 00-1 (1993)
Opbevaring: Frostfrit i 100 % lufttæt beholder
Deklaration: Linolier, >1% skimmelhæmmende middel