Linoliemaling fra Naturmaling
Linoliemaling fra Naturmaling er det helt rigtige til dig, der:
- Ønsker en linoliemaling uden unødig kemi
- Ønsker en smuk, åndbar maling, som fås i 5 klassiske farver
- Gerne vil have elastisk maling, der kan følge træets bevægelser
- Gerne vil have en maling der bevarer træets struktur og patinerer med ynde
Om du har et bevaringsværdigt hus eller et almindeligt moderne hus, vil du opdage at linoliemaling kan bruges med fordel. Malingen bevarer tidligere tiders materialer og patinerer på en måde, som klæder gamle bygninger. Du vil opdage, at bygningens autentiske udseende bibeholdes. I det hele taget vil alt træværk have gavn, både æstetisk og hvad angår holdbarhed, af at være malet med linoliemaling.
Linoliemaling er en duffusionsåben og ‘elastisk’ maling, hvilket betyder at den arbejder med træet, når det udvider og trækker sig sammen, derudover tillader malingen træet at ‘ånde’. Linoliemalingens elasticitet gør at malingen ikke krakelerer eller skaller af. Linoliemalingens unikke egenskaber skyldes, at linoliens molekyler er meget mindre end træets porer, og den kan derfor trænge langt ind i træ. Selve malingen består i alt sin enkelthed af pigment, linolie, sikkativ – og intet andet.
Hvis du skal bruge linoliemaling udendørs, vil vi anbefale dig at vælge en maling med tilsat fungicid, da det hæmmer skimmelvækst. Skal du bruge linoliemaling indendørs, er fungicid selvfølgelig ikke nødvendigt.
OBS! Linoliemaling skal påføres i MEGET, MEGET tynde lag og brugte klude skal lægges i en lufttæt pose.
Vores andet udvalg af lignende produkter kan findes her: Olier, træbeskyttelse og rens.
Er du interesseret i at se, hvad der ellers sker på Grønagergård Savværk? Så besøg vores Instagram eller Facebook side, hvor vi deler gode tilbud og billeder fra dagligdagen på savværket.
